Gratis Workshop for mænd - The Roll Model® Method      

Den populære workshop er igen på programmet - denne gang kun for mænd. 

Har du kroniske eller periodiske smerter? Lider du af muskelspændinger? Har du ofte lidt ondt i ryggen? Føler du dig stresset? Eller vil du bare gerne have det godt i din krop? 
Så er denne workshop lige noget for dig!

Tid: Lørdag den 11. januar 2025 kl 9.00-10.30

Sted: Din Balance, Theilgaards Torv 9, 1.tv., Den hvide By, 4600 Køge

Tilmelding: Bindende tilmelding via mail til kontakt@lisbethhylke.dk

Pris: Gratis. Ved udeblivelse uden afbud faktureres du 175 kr.

Påklædning: Blødt og gerne tætsiddende tøj, som du kan bevæge dig i og helst en top/tank med bare skuldre. Hvis tøjet er for løst, ruller du bare tøjet rundt om boldene.

Medbring: Du låner alt det udstyr, du skal bruge på workshoppen.
Du har efterfølgende mulighed for at købe boldene hos mig. Jeg har prismatch på laveste pris hos danske online-forhandlere.

Efter workshoppen serveres lidt at drikke og frugt/snack i hyggeområdet uden for yogasalen. Se billeder nederst på siden.

The Roll Model® Method

Du bliver introduceret til The Roll Model® Method, som er en simpel metode til selvbehandling. Der bruges en variation af ru, eftergivende specialudviklede naturgummibolde. 

Metoden reducerer både kroniske og periodiske smerter som f.eks. myoser, reducerer stress, øger mobiliteten og performance (påvist via fysiologiske undersøgelser), øger kropsbevidstheden og giver velbehag i kroppen.

Metoden og boldene er udviklet af Jill Miller.

Om terapi-boldene

De unikke bolde er lavet af en speciel gummi, der griber fat i din hud, masserer flere lag af muskler og vedhæftninger og giver en dyb bindevævsmassage. Den specielle gummi og nettets struktur er udviklet, så du får mulighed for at målrette massagen præcist.

Hver boldstørrelse afspejler et tryk, som den manuelle behandler anvender (tommeltot, albue, knyttet hånd og flad hånd).

Massageboldene hjælper ved bl.a. at give øget cirkulation og hurtigere muskelrestitution.

På workshoppen
På workshoppen vil der blive gennemgået forskellige teknikker, mens vi ruller gennem det meste af kroppen.

Du lærer, hvordan du efterfølgende kan bruge boldene til selvbehandling.

Din Balance's hyggelige lokaler i Køge

Yogasalen hos Din Balance i Køge.

Hyggeområdet uden for yogasalen.

Her vil blive serveret lidt at drikke og frugt/snack efter workshoppen.

Betingelse for deltagelse/ansvarsfraskrivelse

Al ophold og træning på forløbet sker på eget ansvar. Hvis du har helbredsmæssige problemer, bør du derfor konsultere din læge eller anden rådgiver inden du deltager i træningen.

Fortrydelse

Din tilmelding er bindende og betalingen kan ikke refunderes.

© 2023 Lisbeths Yoga. Jenstrup Huse 8, 4690 Haslev
Drevet af Webnode Cookies
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang